|
|
Inspirations
og introduktionsdag til
Mentorskab for Mikrovirksomheder.
2008:
Mikronet - netværket for mikrovirksomheder og selvstændige forsøger i
øjeblikket at samle finansiering til at gennemføre en uddannelse for
mennesker, der ønsker at være mentorer for mikroer og selvstændige, samt
at tilrettelægge et forløb for mentees, der særligt arbejder som fri
agent indenfor videnservice og kreative fag.
---
Målgruppe for mentorrollen:
Personer som er interesserede i at bruge mentorrollen i forhold til at
støtte mikrovirksomheder og iværksættere. Det er en fordel, hvis du selv
er iværksætter og har prøvet at starte egen virksomhed, alternativt at
du har leder- eller konsulenterfaring.
Målgruppe for
mentees: Selvstændige mikroer og freelancere, der har brug for en
mentor med forståelse for enkeltmandsvirksomhedens problemstillinger.
Indhold af kursus
for mentorer
Kurset giver en
grundlæggende introduktion til mentorskabet.
Vi vil arbejde med
- at definere roller og ansvar,
- hvordan man matcher mentor og mentee,
- hvorfor det er interessant og lærerigt at være mentor, - hvordan man
sætter de rigtige grænser for mentorskabet
- samt alle de
praktiske elementer i at etablere en samarbejdsaftale og gennemføre gode
samtaler, som gør en forskel.
Desuden vil vi
gennemføre en række øvelser for at afprøve mentorskabets dynamik,
forstå læreprocessen i mentorforløbet
og koble mentorskabet til forståelse for karriereudvikling i
vidensamfundet |
Underviser:

Kursusleder
Kirsten M. Poulsen, KMP+, har arbejdet med mentorskab siden år 2000,
hvor hun etablerede konsulentvirksomheden KMP+.
I 2003 gennemførte KMP+ en stor Skandinavisk undersøgelse af
virksomheders og organisationers brug af mentorprogrammer.
Resultaterne af denne undersøgelse er blevet præsenteret på konferencer
både i Danmark og internationalt, og de danner basis for den viden og de
koncepter, som virksomheden i dag anvender inden for mentorskab. |